Vedtægter for Nærorientalsk Selskab
§ 1 Selskabets navn, formål og hjemsted
§ 1.1 Selskabets navn er Nærorientalsk Selskab.
§ 1.2 Selskabets hjemsted er Københavns Kommune.
§ 2 Formål
§ 2.1 Selskabet har til formal at fremme kendskabet til den nære orients historie, kultur, sprog og arkæologi fra oldtiden til nutiden gennem kursus- og foredragsvirksomhed og andre folkeoplysende aktiviteter.
§ 3 Medlemskab
§ 3.1 Foreningen optager som medlem enhver, som har betalt kontingent til foreningen og som tilslutter sig foreningens formål.
§ 3.2 Indmeldelse sker ved skriftlig eller skriftlig elektronisk henvendelse til selskabet, og ved indmeldelsen betales fuldt kontingent for det regnskabsår, i hvilket indmeldelsen finder sted. Enhver besvarelse vil foregå elektronisk.
§ 3.3 Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan bestyrelsen vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen på førstkommende generalforsamling.
§ 3.4 Udmeldelse af selskabet kan kun ske til udgangen af et regnskabsår. Medlemmer, der trods påkrav ikke betaler forfaldent kontingent, slettes uden videre fra det pågældende regnskabsårs udløb.
§ 4 Generalforsamlingen
§ 4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
§ 4.2 Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen med mindst 14 dages varsel. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest i februar måned.
§ 4.3 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent
2. Valg af refarant
3. Årsberetning samt godkendelse heraf
4. Fremlæggelse af regnskab og budget, godkendelse af regnskab og budget, samt fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag. Forslag skal være indkommet senest en uge før generalforsamlingen
6. Valg til bestyrelse og en suppleant
7. Valg af revisor og en revisorsuppleant
8. Eventuelt
§ 4.4 Alle beslutninger pa en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning.
§ 4.5 Alle medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret.
§ 5. Foreningens bestyrelse
§ 5.1 Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen, som vælges af generalforsamlingen.
§ 5.2 Bestyrelsen består af 5 medlemmer og en suppleant der er valgt for to år ad gangen. Bestyrelsens medlemmer kan genvælges.
§ 5.3 Foreningens bestyrelse er på valg hvert andet år. Bestyrelsens medlemmer kan genvælges.
§ 5.4 Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5.5 Bestyrelsen kan bemyndige formanden til sammen med kassereren at varetage de løbende forretninger.
§ 5.6 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper mm.
§ 6. Tegningsret
§ 6.1 Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i fællesskab.
§ 6.2 Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og netbank til foreningens bankkonto hver for sig.
§ 6.3 Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.
§ 6.4 Ved beløb under 1.000 kr. kan kassereren alene underskrive.
§ 7. Kontingent
§ 7.1 De årlige kontingenter godkendes af generalforsamlingen.
§ 8. Vedtægtsændringer
§ 8.1 Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens fremmødte medlemmer.
§ 9. Ekstraordinær generalforsamling
§ 9.1 Indkaldelse sker, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 1/3 af medlemmerne ønsker det. Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst to ugers varsel og senest fire uger efter, at der er indgået ønske om det.
§ 10. Regnskab og økonomi
§ 10.1 Regnskabsåret følger kalenderåret.
§ 10.2 Det revidere regnskab med kommende års budget skal være fremsendt til medlemmerne senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.
§ 10.3 Revision finder sted en gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.
§ 10.4 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
§ 11. Opløsning
§ 11.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal pa 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer. Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
§ 11.2 Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til almennyttige formal.
