Kommende foredrag 2026

Den sene bronzealder i det østlige Middelhavsområde var en forbundet og international tidsalder, med Cypern som en ‘smeltepot’ mellem store stater og som eksportør af kobber. Erimi-Pitharka ligger i Kouris-dalen i det sydlige Cypern, tæt på den kendte lokalitet Alassa. Området var beboet i den sene bronzealder (ca. 1300–1150 fvt) og blev tilsyneladende forladt uden tegn på konflikt. Tidligere udgravninger har afsløret store bygninger, terrasser og værkstedsområder, og på det højeste punkt i landskabet fandt man dele af et større bygningskompleks.
Nye undersøgelser siden 2022 har fortsat udgravningerne og afdækket nye dele af komplekset, herunder både indendørs og udendørs rum, delvis underjordiske konstruktioner og faciliteter til opbevaring og produktion. Fund af store opbevaringskrukker og hverdagskeramik tyder på, at Erimi-Pitharka fungerede som et regionalt center med fokus på landbrugsproduktion. Foredraget præsenterer de nyeste resultater fra udgravningerne og giver et indblik i livet i en bronzealderplads på Cypern.

Lærke Recht er ph.d. i klassiske studier fra University College Dublin, tidligere professor i arkæologi ved Universität Graz i Østrig, og siden 2024 leder af Afdelingen for Verdensarv ved Moesgaard Museum. Hun har deltaget i arkæologiske udgravninger både i Syrien og på Cypern, og er leder af udgravningsprojektet ved Erimi-Pithark.

Mumificerede individer fra oldtidens Egypten kan give værdifuld indsigt i fortidens individer. Derfor vil dette foredrag fokusere på den gamle egyptiske kvinde Irtysenu, ‘Lady of the House’, også kendt som Dr. Granvilles mumie. Her vil vi forsøge at rekonstruere hendes rejse fra hendes første obduktion i 1821 af Dr. Augustus Bozzi Granville, til hendes senere undersøgelser i nyere tid. Irtysenu har været igennem flere forskellige moderne undersøgelser i et forsøg på at estimere hendes alder, dødsårsag og race, men hvor meget ny information kan nyere metoder, såsom DNA-analyse og røntgen faktisk give? Imens dette foredrag fremlægger Irtysenus historie gennem de sidste 200 år, så vil den også fremvise hvordan nyere metoder kan fremvise nye detaljer omkring hendes helbred og sygdomme, diskutere hendes dødsårsag, herunder æggestokketumor, tuberkulose, samt diskutere potentielle årsager til hendes vægttab, som kan give yderligere indsigt i hendes generelle helbred.

Alma Foldbjerg El-Naaman har to bachelorgrader, både i egyptologi og nærorientalsk arkæologi, samt en kandidatgrad i nærorientalsk arkæologi, med fokus på human osteologi og patologi, alle fra Københavns Universitet. I dag arbejder hun som arkæolog på Københavns Museum.

Begær og seksualitet er en fundamental del af menneskelivet, og er derfor også et emne, som har optaget forfattere og kunstnere alle steder og til alle tider. Men hvordan ser det menneskelige kønsliv ud, når det spejles gennem persiske, indiske og tyrkiske miniaturemalerier? Er sex et spørgsmål om ren forplantning? Hvordan betragtes forholdet mellem mænd og kvinder? Og hvilke tabuer italesættes eller antydes igennem malerierne? Med udgangspunkt i en række miniaturer fra Davids Samling vil museumsinspektør Rasmus Bech Olsen fortælle om begær, sex og skiftende kønsopfattelser i perioden 1500-1850.

Rasmus Bech Olsen er cand.mag. i arabisk litteratur fra Københavns Universitet og ph.d. i historie fra Birkbeck College, London. Siden 2019 har han været ansat som museumsinspektør ved Davids Samling.

Tøj er aldrig bare tøj. Det, vi tager på, signalerer hvem vi er, hvor vi hører til, og hvordan vi ønsker at blive opfattet. Klædedragten kan afsløre vores sociale status, vores tilknytning til bestemte grupper, og ikke mindst vores personlighed. Men hvornår begyndte mennesker egentlig at bruge tøj på denne måde?

Ser vi på Egyptens lange historie, er Naqada-perioden (ca. 4000–3000 f.v.t.) en af de mindst udforskede – og samtidig en af de mest spændende. På tekstilområdet bevæger perioden sig fra det helt enkle til det overraskende sofistikerede. De berømte Tarkhan-tunikaer, som er C14-dateret til slutningen af Naqada-perioden, vidner om avancerede tekstilfremstillingsprocesser længe før Egypten blev samlet under Narmer. Allerede her kunne egypterne fremstille kvalitetstøj, der krævede både teknisk kunnen og bevidste valg. Det rejser et fascinerende spørgsmål: Brugte mennesker i Naqada-perioden klædedragten til at udtrykke tilhørsforhold, hierarkier og identitet, ligesom vi gør i dag. Langt de fleste arkæologiske fund fra perioden stammer fra begravelser. Sammenholdt med genstande med ikonografi, såsom paletter og figuriner, giver de os et sjældent indblik i datidens klædedragt. Selvom materialet primært afspejler eliten og religiøse eller rituelle sammenhænge, udgør det et vigtigt første skridt mod at forstå menneskene bag fundene – gennem det, de bar på kroppen.

Anne blev kandidat i Nærorientalsk Arkæologi i 2017 og blev kort efter ansat i administrationen på Centre for Textile Research (CTR), hvor hun i dag er gæsteforsker. Siden 2017 har Anne præsenteret på mange konferencer samt været redaktør på bogen “The Common Thread” og på tidsskriftet Chronolog.