Tidligere foredrag 2022

Det var for penge og med instrukser fra den danske konge, at Carsten Niebuhr og andre lærde mænd i januar 1761 drog afsted på en stort anlagt ekspedition til Mellemøsten. Ekspeditionen er siden blevet kendt både for betydelige videnskabelige resultater og for dramatiske hændelser og dødsfald, som betød, at Niebuhr var den eneste, der syv år senere vendte hjem. I foredraget kommer vi ind på rejsens grundidé, afvikling, resultater og betydning.  

Anne Haslund Hansen har en ph.d. fra Københavns Universitet, og er seniorforsker og museumsinspektør på Nationalmuseets Antiksamling. Hun bidrager til flere tværfaglige forskningsprojekter, der tager udgangspunkt i museets righoldige samlinger fra Middelhavet. Hendes specialer omfatter den materielle kultur fra Oldtidens Ægypten, brugen af fortiden, faghistorie samt rejser og videnskabelige ekspeditioner til Middelhavet. Anne Haslund Hansen har skrevet flere bøger om Den Arabiske Rejse 1761-1767.

Pernille vil fortælle om Lisa Yeoman og egne resultater fra et større studie af dyreknogler fra projektet Tracking Cultural and Environmental Change i Iran. Her er de tidlige Neolitiske lokaliteter Asiab (9660-9294 cal. BC) og Ganj Dareh (8200 to 7600 cal BC) blevet udgravet på ny over 3 sæsoner fra 2016 til 2018. Analyserne af det udgravede fauna materiale er nu nået så langt, at en række resultater kan præsenteres. De giver et indblik i både det daglige liv og levned i disse tidlige neolitiske samfund, men resultaterne belyser også nogle af de helt store udviklinger i menneskehedens historie, så som domesticeringsprocessen af vores husdyr. 

I blandt det store knoglematerialet er også enkelte fund, som fortæller om andre relationer mellem mennesker og dyr, end blot hvilke dyr der blev spist. I stedet får vi et indblik i de særlige lejligheder, hvor man måske mødtes over et festmåltid og et glimt af en forestillingsverden hvor dyrekranier blev hængt til skue.

Pernille Bangsgaard er ph.d. i nærorientalsk arkæologi og specialiseret i zooarkæologi (studiet af dyreknogler). Hun har siden 2013 været ansat på Statens Naturhistoriske Museum, nu Globe Instituttet, København Universitet, hvor hun forsker bredt i zooarkæologien fra Mellemøsten og Danmark.

I sit ph.d. projekt undersøger Patrick, hvordan mennesker i det sydvestlige Asien for ca. 15.000 til 10.000 år siden – midt i overgangen fra at være jæger-samlere til at blive agerbrugere – ændrede deres måder at skaffe, bearbejde, tilberede og spise mad på. Han undersøger specifikt den rolle bjergartsredskaber, såsom kværnsten og mortere af den vulkanske stenart basalt, spillede i perioden og hvordan de kan give ny viden om bearbejdning af plantemateriale. Dette indebærer her også en fokus på forholdet mellem bevægelser, krop og sten, og hvordan disse teknologier repræsenterer og reflekterer specifikke bearbejdningsmetoder. 
Redskaberne kommer fra to bopladser kaldet Shubayqa 1 og Shubayqa 6 i harrat-ash-shams-ørkenen i det østlige Jordan. Shubayqa 1 er dateret til Natufian-perioden, som repræsenterer nogle af de sidste jæger-samler samfund i området. Shubayqa 6 dateres til det tidligste af Levantens Neolitikum. Materialet fra disse to bopladser er et enestående datasæt, der giver os et unikt indblik i hvordan bearbejdningen af fødevarer har ændret sig i denne afgørende periode af menneskets historie; overgangen mellem jæger-samlerstenalder til bondestenalder.

En dansk arkæologisk ekspedition til Luristan, Iran i 1963-64 hjembragte blandt andet ringe, figuriner og andre genstande med mønstre og billeder. Luristan ligger i Zagros-bjergene og befandt sig i jernalderen i brændpunktet mellem Mesopotamiens gamle kulturer og regimer mod vest og indvandrende indo-iranske befolkninger mod øst, hvilket kom til udtryk i en fantasifuld og mangfoldig materiel kultur. Traditionelt har fokus været på de såkaldte Luristan-bronzer, men også i ler-figurinerne udfolder der sig spændende historier. Når opmærksomheden rettes mod de små detaljer, synes der i genstandene at komme en verden til udtryk, der rummer landskaber, fysiske og åndelige væsener og en bevægelse mellem orden og kaos. Og måske også uventede paralleller til Norden?

Kristian Alex Larsen er kandidat i Nærorientalsk arkæologi og Statskundskab og har især arbejdet med jernalderen i Zagros-bjergene. Han har opholdt sig hyppigt i Kurdistan, Irak.

Menneskene står stort set magtesløse, når alvorlig epidemisk sygdom rammer – og det er desværre et livsvilkår i bysamfund. Nærhed med andre mennekser og med dyr fører uvægerligt sygdom med sig. Epidemier har gennem historien flere gange været tæt på at udrydde menneskeheden og deres hærgen var på ingen måde ukendte i Mesopotamien. Ætiologien var selvfølgelig en anden. Sygdom skyldtes guders vrede eller dæmoners magt. Nergal var gud for sygdom og død, havde magt over dæmoner og var gift med Underverdenens herskerinde, “Nergal vil fortære” er udtryk for at en epidemi er i vente. Uvished er også et livsvilkår men Babylonerne forsøgte at håndtere det ved at erkundige sig om gudernes hensigter og afvende truende ulykker ved ritualer. Igennem to årtusinder arbejdede de systematisk på at udvikle varselskunsten ud fra den grundtanke, at guderne gerne ville kommunikere med menneskene, svare på spørgsmål og sende advarsler. Varselsteksterne og de tilhørende ritualer giver os derfor (blandt meget andet) indsigt i, hvordan de beskrev og opfattede epidemi, hvad der kunne indvarsle en og hvordan den kunne afværges. 

Ulla Koch mag.art og ph.D i assyriologi. Primære forskningsfelter er mesopotamisk varselskunst, astrologi, astronomi, litteratur og religion. Hun har bl.a. udgivet primærkilder og skrevet diverse artikler og bøger om emnet. Seneste bog er “Hvad er værre end uvished” fra 2018. De to væsentligste igangværende forskningsprojekter er udgivelse af kapitel 1 af varselsesserien Barutu (med prof. dr. Nils Heessel, Marburg) og kileskriftstekster fra Nationalmuseet (projekt under ledelse af Nicole Brisch).

Hvordan har Koranen påvirket kunsten? Har det skrevne ord helbredende kræfter? Er inskriptioner pynt eller propaganda? Hvordan besynger en drikkeskål bordets glæder og det gode liv? 

Bliv klogere på disse og mange andre spørgsmål, når museumsinspektør Rasmus Bech Olsen fortæller om kalligrafiens rolle i islamisk kunst. Foredraget vil følge den arabiske skrifts udvikling fra det 7. århundredes Arabien til det 17. århundredes Indien med udgangspunkt i en række værker fra Davids Samling. Undervejs vil vi se, hvordan skrifttegnene forskønnes, forfines og fortolkes på utallige måder, som ofte ofrer læsbarhed til fordel for æstetik. Og fordi kalligrafien konstant placerer sig i krydsfeltet mellem kommunikation og dekoration, vil vi gang på gang blive stillet overfor spørgsmålet om, hvorvidt teksten skal tydes eller nydes. 

Rasmus Bech Olsen er ph.d. i historie fra Birkbeck College (UK), hvor han har forsket i historiografi og politisk kultur i 1300-tallets Damaskus. Han har studeret arabisk både på TORS og på SOAS (UK) og har siden 2019 været ansat som museumsinspektør ved Davids Samling.

Hvis du skulle vælge en ting der siger noget om din kultur hvad ville det så være? Vil dit hjemlands fortidsminder eller oldtidscivilisationer sætte spor på dit valg? Hvordan præger vores forståelse af fortiden den måde vi definerer ordene ’kultur’ og ’kulturarv” på? Kom og deltag i en dialog der sætter tanker i gang. Formidlingsinspektør, Jesse-Lee Costa Dollerup fra Museum Vestsjælland kigger på udvalgte cases fra forskellige interkulturelle museumsprojekter om kulturarv og erindringsarbejde med nytilkomne borgere i Danmark. Vi sætter spot på betydningen af kulturarv i sprogkursisters erindringsarbejde. Bliv klogere din egen forståelse af ordet ‘kultur’ på hvordan museerne kan tage et mere kritisk og inkluderende blik på deres arbejde med kultur- og kulturarvsbegrebet.

Jesse-Lee Costa Dollerup er formidlingsinspektør på Museum Vestsjælland med ansvarsområder indenfor, undervisning, udvikling, outreach og projektledelse. Hun har arbejdet på MVE i seks år. Dollerup er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling med en tværfaglig akademisk baggrund bl.a. inden for assyriologi, kunsthistorie og lingvistik fra uddannelser i Danmark, Frankrig og USA.Hun brænder for at arbejde på det interkulturelle område og udforske museets læringspotentialer som rum for sproglæring og kulturforståelse.