Tidligere foredrag 2025

Carsten Niebuhr Biblioteket var en bogserie om islamisk kunst, samfund og kultur, som udkom fra 2003 til 2016. Serien tæller, blandt meget andet, nyudgivelsen af Carsten Niebuhrs rejsedagbøger (2003 og 2005), en dansk oversættelse af Robert Hillenbrands populære Islamisk kunst og arkitektur (2008), samt Ellen Wulffs monumentale oversættelse af Tusind og én Nat (2013). Initiativet til serien udgik fra C.L.Davids Fond og Samling, som også finansierede udgivelserne. Tanken bag serien var at stille lødige værker til rådighed for den danske debat om Islam. I alt udkom der 28 titler, de fleste som oversættelser der introducerede centrale forskere og historiske forfatterskaber til et dansksproget publikum. Mange forfattere fløj til København for at introducere deres bøger ved velbesøgte arrangementer og endnu flere bidrog til det magasin, der blev udsendt sammen med bøgerne.

Seriens forlægger, Søren Møller Christensen, fortæller om Carsten Niebuhr Bibliotekets tilblivelse, en historie, der startede med en dramatisk konkurs og endte på Amalienborg. Udover at have virket som redaktør ved mange forskellige forlag gennem årene har Søren også studeret historie, international politik og forhistorisk arkæologi. Desuden har han deltaget i arkæologiske udgravninger i Etiopien og Danmark.

I Syrien er der sket store politiske forandringer gennem de seneste måneder. 50 år med Assad-familiens diktatur er ved at blive afløst af en ny forfatning. Det får store konsekvenser for arbejdet med Syriens kulturarv, herunder arkæologi. Det Danske Institut i Damaskus kan komme til at spille en væsentlig rolle i landets genopbygning ikke mindst i forbindelse med rehabilitering af landets rige kulturarv. Præsentationen opdaterer dig på Det Danske Institut i Damaskus situationen under forandringerne. Og det nye initiativ i Cairo, Denmark studio for Research and Culture, i det historiske Bayt Yakan, bliver også omtalt. Her kan man nu søge ophold, hvos man har projekter i Egypten.

Jeg er arkæolog med speciale i Vestasien, nærmere bestemt Irak, Syrien, Jordan og Qatar, hvor jeg har ledet udgravninger. Jeg har især interesseret mig for forhistoriske perioder og inddragelse af naturvidenskabelige metoder i arkæologisk forskning.

I dag er jeg formand for bestyrelsen for Det Danske Institut i Damaskus, som vi desværre har måtte holde midlertidigt lukket på grund af borgerkrig, pandemi mm. Jeg har derfor også varetaget de opgaver, som en direktør normalt udfører, herunder vedligeholdelse af de historiske bygninger, Bayt al-Aqqad, som kan føres helt tilbage til Herodes den Stores teater, hvis retser stadig kan ses i bygningen.

I dette foredrag bliver I taget med på en række udgravninger for at se, hvordan konservatorens faglighed bidrager til den arkæologiske forskning. Nogle materialer overlever fint til nutiden og lader sig umiddelbart udgrave og studere. Andre materialer og fundgrupperinger kræver hjælp! Konservatoren kommer med indsigt i de arkæologiske genstandes materialitet og kemi og kan i mange tilfælde fremrense, sikre og dokumentere overfladedetaljer og fremstillingsteknik, ja hele genstande, som ellers kunne være gået tabt.

Opgaverne er mangeartede: Lige fra sikring, afstøbning og rekonstruktioner af stenglyptik, restaurering af mosaikker in situ, løft af samme, afrensning af mønter, stempel- og cylindersegl, konservering af våben og husgeråd af ben, elfenben, sten, glas, keramik, jern og kobber-legeringer. En særlig spændende kategori er konserveringen af aftryk i ler eller bitumen af længst forsvundne materialer og konstruktioner. Nyeste tiltag er udtagning af prøver til biokemisk analyse af mikroskopiske, organiske rester efter diverse fortidige aktiviteter.
I kommer med på tværs af arkæologiske perioder på lokaliteter i Tyrkiet, Mellemøsten og Den Arabiske Golf og skal altså ikke vente et traditionelt arkæologisk foredrag, idet det er materialernes kemi, fundomstændighederne (jordbundskemien) og det muliges kunst, der er omdrejningspunktet.

Helle Strehle har siden 1986 været ansat på Moesgaard Museum og er uddannet cand.scient.cons. fra Konservatorskolen i København på et speciale om ’Vilkår for oldsagsbevaring og –konservering i Syrien’. I orlovsperioder har Helle boet og arbejdet- foreløbig ad 44 omgange – på udgravninger og museale projekter i Tyrkiet, Jordan, Syrien, Palæstina, Irak, Kuwait og Saudi Arabien.

I det gamle Ægyptens Ny Rige, nærmere bestemt den periode som kaldes Ramesside-tiden, levede en mand der skulle forblive yderst velkendt helt ind i vores tid. Dette foredrag ser nærmere på vesiren Pasers monumenter og deres inskriptioner for at undersøge hvad disse kan afsløre om livet i toppen af det ægyptiske samfund.

Den lange liste af kildemateriale tilhørende Paser giver en unik mulighed for at se nærmere på de faktiske funktioner af en oldægyptisk vesir, og samtidig på nogle større historiske begivenheder. Både gennem vesirens brug af titler, arkitektonisk kontekst og samtidige skriftlige dokumenter, er det muligt delvist at rekonstruere hans liv og karriere. Disse afslører at Paser var en vigtig mand for kongen Ramesses II og at der var brug for hans lederevner ikke bare indenrigs, men også internationalt.

Bente er Kandidat i Ægyptologi fra Københavns Universitet og har desuden en ph.d. fra Sapienza Universitet i Rom. Hun har arbejdet som undervisningsassistent i både sprog og samfund på KU, som om- og underviser på Nationalmuseet og assistent for inspektør Tine Bagh på Glyptoteket. Dertil er Bente specialiseret indenfor administration, økonomi og prosopografiske studier, særligt for Ramesside-tiden som dækker perioden ca. 1300-1070 f.v.t.

Da Islamisk Stat indtog Mosul i sommeren 2014, gik billeder af skamferingen af uvurderlige oldtidsfund på byens museum verden rundt. Terrorbevægelsens målrettede og omfattende ødelæggelser af ruinerne af oldtidsbyen Nimrud året efter er formodentligt et af de mest ekstreme eksempler på hvordan kulturarven kan blive et offer i væbnede konflikter. Men hvordan rammes arkæologiske levn, som befinder sig fjernt fra kendte og veldokumenterede mindesmærker – og uden for mediernes søgelys?

Aftenens foredrag tager udgangspunkt i mit arbejde med udgivelsen af kataloger fra britiske arkæologiske undersøgelser af sletterne omkring Tal’afar, en provinsby en times kørsel vest for Mosul, fra 1964-73. Mens regionen er blandt de fattigste i det moderne Irak, så opbyder de arkæologiske levn i området et rigt og unikt landskab på grænsen mellem agerland og steppe, mellem agerbrugere og nomader. Omkring Tal’afar findes nogle af de ældste neolitiske bopladser i det nordlige Irak, det vrimler med bronzealderhøje, og fra jernalderen findes der mangfoldige levn fra det assyriske imperium. Endelig dannede denne del af Irak i antikken grænsen mellem Romerriget og de persiske imperier mod syd og øst.

Studiet af et arkæologisk landskabs udvikling over et halvt århundrede, fra de britiske undersøgelser og frem til i dag, bringer også andre ting frem, navnlig hvordan kulturarven rammes af ellers fredelige sysler som landbrug, urbanisering, og dæmningsbyggeri, og hvordan krig og hungersnød efterlader tydelige ar i det historiske landskab. Mit fokus her er på hvordan man kan anvende historiske kort, mange forskellige former for luft- og satellitfotos, og moderne nyhedsreportager, til at rekonstruere både en arkæologisk ekspeditions arbejde og dens resultater – og til at genskabe et arkæologisk landskab som ellers er forsvundet.

Rune Rattenborg er ph.d. i arkæologi fra University of Durham og cand.mag. i assyriologi fra Københavns Universitet, og specialiserer sig i studiet af skriftlige kilder fra et arkæologisk perspektiv. Han har deltaget i flere udgravninger i Jordan, Syrien og Iran siden 2007, og været ansat ved forskningsinstitutioner i Storbritannien, Tyskland, Sverige og Danmark.

I samarbejde med Ny Carlsberg Glyptotek, og under vejledning af professor Kim Ryholt, havde mit speciale til formål at præsentere en kuratorisk undersøgelse af proveniensen af tolv ægyptiske steler. Stelerne tilhører Københavns Stift, men har været deponeret på Glyptoteket i mere end 110 år.

Stelerne befandt sig oprindeligt i bispegården i København, hvor biskop Münter gennem sin embedsperiode (1808-1830) samlede genstande fra den antikke verden. Desværre har stelerne haft en svær tilværelse i Danmark. Denne præsentation vil introducere erhvervelseshistorien og stelernes første tid i Danmark. Særligt én stele, ÆIN 963, udmærkede sig fra de andre, og i 1829 gav Münter selv en beskrivelse af stelen: 

”Den ene forestiller Osiris siddende på fin Trone med en Lotusblomst i hånden, for hvilke en Præst frembærer Offere… under ham syv Linier Hieroglyphisk Skrivt, mærkelig ved den Nøjagtighed og Skarphed, med hvilken den er huggen i Stene.”

Jeg vil i foredragets anden del fokusere på ÆIN 963 samt give et bud på dens oprindelseskontekst og identiteten af de to personer, der er afbildet i offerscenen. Der har gennem tiden været givet flere forskellige bud, både på kontekst og identitet, men desværre ofte uden at inkludere et solidt bevisgrundlag.

Julie er cand. mag. i ægyptologi fra Københavns Universitet 

Korstogene begyndte med de kristnes erobring af Jerusalem i 1099 i en storstilet massakre. Tanken om krig som bodsgerning, der kunne vaske synden bort i blod, var født i den vestlige kristendom. Den blev en voldsom succes og umiddelbart udbredt til andre korstogsområder end Mellemøsten, for eksempel til Østersøområdet.

Hvorfor kom korstogene? Hvem begyndte, de kristne eller muslimerne? Og hvor meget kendte de to grupper egentlig til hinanden? Opfattede muslimer korstogene som et samlet kristent angreb på islam eller bare som endnu en gruppe omstrejfende røvere, som man kendte så godt fra beduinstammer? Forestillede de kristne sig, at Vesteuropa igennem århundreder havde været truet på sin eksistens af en konkurrerende politisk magt og en alternativ åbenbaring i form af Koranen?

Foredraget vil give et rids af korstogenes historie til Mellemøsten og diskutere deres årsager og konsekvenser. Det bliver et strejftog over teologi og krigsteknologi med heste og borge og til historiske tolkningers afhængighed af samtidige begivenheder.Kurt Villads Jensen er professor i middelalderhistorie ved Stockholm Universitet. Han har arbejdet med kristen middelalderlig opfattelse af islam og med korstog og blandt andet sammenlignet Danmark og Portugal som korsfarernationer. Se mere på http://www.kurtvillads.dk.

Kurt Villads Jensen er professor i historie på Stockholms Universitet.