Tidligere foredrag 2023

Kom med til en aften hvor vi dykker ned i spændet mellem fantasi og oldtid. Nærorientalsk Selskab er stolte af at præsentere en aften med illustrator, tegneserie- og børnebogsforfatter Sussi Bech. Meget af Sussi Bechs forfatterskab og illustrationsunivers tager udgangspunkt i Mellemøstens og Egyptens oldtid. Sussi Bech har blandt andet udgivet storværket Nofret og har illustreret kulturarvsfortællinger skrevet og gendigtet af Pernille Carstens, som er udgivet af forlaget Orbis. Sidstnævnte inkluderer titlerne: Gilgamesh, Kong Keret fra Ugarit og Telipinu og Vreden, som alle henter inspiration fra oldtidens legender og sagn.  

Vores arrangement er en samtale imellem Sussi Bech og arkæolog Rune Rattenborg om inspirationen fra arkæologiske kilder og oldtidens skrifter i Sussi Bechs illustrationer. I løbet af samtalen vil Sussi Bechs tegninger blive sammenlignet med deres videnskabelige baggrund og inspirationskilder – og dialogen vil dreje sig om Sussis arbejde med at kreere fantasirige illustrationer, hendes research og hendes formidling af Mellemøstens oldtid til et bredt publikum.

Sussi Bech blev uddannet på Skolen for Brugskunst i København på linjen for tegning og grafik i 1983. Det første tegneseriealbum, som Sussi udgav, var Zainab (1985), inspireret af Tusind og Én Nats eventyr, men krydret med Sussis egne ideer og indsigt i 800-tallets Bagdad. Sussi Bechs hovedværk er tegneserien om Nofret, en kvinde der rejser rundt i oldtidens Middelhavslande, som vidne til (og aktør i) datidens politiske og religiøse intriger. Serien er udgivet i Frankrig, Belgien, Holland, Sverige og Indonesien og har desuden været bragt i en række danske dagblade, heriblandt Berlingske Tidende, de tre Stiftstidender og Ekstra Bladet. Der er udkommet 14 bind i serien, der har solgt næsten 100.000 eksemplarer alene i Danmark.

Herudover har Sussi Bech sammen med Ingo Milton udgivet børnebøgerne Skæbnekniven og Den hornede gud, som hun også har illustreret. Bøgerne, der foregår i oldtidens Levanten, handler om købmandssønnen Aziru fra Byblos og hans rejser og eventyr i regionen. I 2020 udkom Sussis næste illustrerede børnebog, Gravrøverens lærling, denne gang med oldtidens Egypten og Kongernes Dal som ramme for historien. Sussi arbejder i øjeblikket på endnu en børnebog med oldtiden som tema.

Foto: © Ingo Milton

Den første forfatter, vi kender til, er den akkadiske prinsesse og præstinde Enheduana. Hun levede for over 4200 år siden i det område, vi i dag kalder Irak. Det var en turbulent historisk periode, hvor Enheduanas far, Sargon af Akkad, skabte historiens første kejserrige. Enheduana blev tillagt en række digte, der med stor intensitet beretter om hendes eksil fra byen Ur, og hendes hengivenhed til Inana – gudinden for krig, kærlighed og kaos. Sophus Helles gendigtning af Enheduanas hovedværk, “Dronning over verdens magter”, blev af anmelderne kaldt “en verdenssensation af en udgivelse” og “en mesteroversættelse”. Helle fortæller om Enheduanas dramatiske liv og rørende digte, og om hvordan man kan oversætte fra sumeriske lertavler til levende dansk.

Sophus Helle er oversætter, litteraturformidler, skribent for Weekendavisen og postdoc ved Princeton University.
Foto: © Maiken Kestner

The focus of this talk is on spinning and weaving tools from the Southern Levant and Egypt. The chronology of the study is broad, ranging from the appearance of the objects until the beginning of the Persian period. Textile tools allow for a transversal approach, as their use remains almost unchanged until the industrial revolution and sometimes even until the present day. Also, the two areas present an only apparent discontinuity, as political boundaries gave way at various historical moments and the two areas had very close contacts, such as during the Second Intermediate Period of Egypt or the Egyptian domination of the Late Bronze Age. This seems to be reflected in textile documentation, which shows the appearance of Egyptian tools in the Levant, such as spinning bowls, and Levantine tools in Egypt, such as loom weights. However, the result is not so predictable. The analysis of the tools revealed a great homogeneity in both the Southern Levant and Egypt, with changes in typologies and materials appearing to be adopted throughout the entire area, regardless of political borders. The same could be said for Egypt, although tracking the evolution of the tools is more difficult. However, the two areas seem to develop independently, and the tools do not show signs of one area influencing the other.

Chiara has a BA in Egyptology and a MA in Near Eastern Archaeology from the University of Pisa in Italy. During her postgraduate studies in Italy, she had the opportunity to work on Egyptian textile tools that were stored at the Museo Egizio in Turin. She was surprised to discover how little had been published and studied on this topic thus far. As a result, she decided to focus her PhD thesis on conducting a full study of large groups of tools from key sites such as Megiddo, Hazor, Tell el-Farah N, Beth Shean, Kahun, Gurob, and Deir el-Medina. After her PhD, she received a Marie Sklodowska Curie fellowship at the Centre for Textile Research of Copenhagen.

The rock-cut tomb of the sculptor Ipuy is located in the Western Necropolis of Deir el-Medina – the community of workers and artisans who constructed the tombs in the Valley of the Kings during the Late Bronze Age. The tomb was built during the first half of the reign of Ramesses II (1279–1250 BC); its chapel features multi-coloured wall paintings that depict professional scenes of an exceptional nature. Therefore, it is special among the 53 decorated tombs on-site. The funerary complex has been only partially investigated and documented. The lecture will highlight the microcosm surrounding the tomb as well as its owner/s and show the first results after three campaigns of fieldwork, with a particular focus on the documentation of over 1000 multi-coloured decorated wall fragments and re-opening a shaft in the courtyard.

Kathrin directs the project “ResearchSpace Deir el-Medina, documenting the Ancient Egyptian Tomb of the Sculptor Ipuy”. She is trained at the Universities of Munich and Leiden, which culminated in the PhD “Who’s who around Deir el-Medina”. In her post-doctoral phase, she has dealt with the habilitation “Means of Communication in the New Kingdom”. Her main research interest is the material culture from Ancient Egypt, focusing on social history and the re-contextualization of objects. Studies related to Deir el-Medina and hieratic texts are her specialist areas. Since Sept. 2022, Kathrin is an Associate Professor at the University of Copenhagen, where she replaces Fredrik Hagen (and Kim Ryholt) for one year.

I år 749 e.v.t. ramte et ødelæggende jordskælv en række lokaliteter i Jordan dalen. Skriftlige kilder beretter om enorme ødelæggelser, hvor hele byer angiveligt blev opslugt af jorden, mange menneskeliv gik tabt og tsunamier ramt Middelhavskysten. Det er ofte tydeligt i forskningslitteraturen, at naturkatastrofer og deres konsekvenser bliver brugt til direkte at skelne mellem kulturlag og efterfølgende kulturelle forandringer. Megen forskning peger imidlertid på, at det langtfra er let at pege på kausaliteten mellem katastrofer og forandring. I foredraget vil jeg først kridte banen op, og vise hvordan katastrofeforskning i discipliner uden for arkæologi har været nyttige for netop denne slags analyse, og derefter skal vi kiggede nærmere på byerne, hvor jeg vil vise nogle meget direkte tegn på jordskælvshændelsen, for til sidst at hæve blikket igen, og se om vi kan drage jordskælvet til ansvar for nogle aspekter af den urbane udvikling.

Christian Svejgård Lunde Jørgensen er uddannet i klassisk arkæologi fra Københavns Universitet. Han opnåede sin ph.d. på Aarhus Universitet, Institut for Kultur og Samfund med hovedvejleder professor Felix Riede som igennem en årrække har arbejdet med naturkatastrofer og deres indvirkning på mennesket.

Çatalhöyük is a Neolithic settlement located in south-central Turkey dating from roughly 7100 to 6000 cal BC. At Çatalhöyük, as elsewhere in the Neolithic Near East, there is an emphasis on the manipulation and redistribution of human body parts, with particular attention paid to the skull. Evidence for this practice occurs with the observation of ‘headless’ primary burials and the secondary re-deposition of disarticulated crania and mandibles within primary and secondary burial contexts. In this talk, I will discuss the most recent research and interpretations of the funerary practices at the site, while also providing a critical appraisal of the ways in which these interpretations have evolved over the years.

Dr. Scott D. Haddow is a bioarchaeologist and external lecturer in the Department of Cross-Cultural and Regional Studies at Copenhagen University. He has conducted archaeological fieldwork and research in Turkey, Egypt, Sudan, Israel, Italy, England, Mexico, Canada and the US. He earned his PhD at University College London. His current research focuses on Near Eastern Neolithic funerary practices and the origins of social inequality. These interests developed while he was a member of the Çatalhöyük Research Project between 2004 and 2017. 

I perioden 1958-1963 udgravede Moesgaard Museum i Kuwait, på øen Failaka, en monumental bygning og en bosættelse tilhørende Dilmun civilisationen. De genoptog deres udgravninger på Failaka i 2008 og udgraver stadig på øen, hvor der sidenhen er blevet afdækket mere af bosættelsen. Her er der blevet fundet en stor mængde halvædelstensperler lavet af eksotiske stentyper, såsom agat, karneol, turkis og lapis lazuli, som ikke findes naturligt på Failaka og må derfor være blevet transporteret til øen. Bosættelsen på Failaka fungerede højst sandsynligt som en handelsstation, der enten var første eller sidste stop på ruten før varer fra syd og nord kunne transporteres videre – via søvejen langs den Persiske golf eller til byer i Mesopotamien via handelsruter på land.   
Ann Andersson blev kandidat fra Københavns universitet i 2011 og har arbejdet på Moesgaard Museums udgravning på Failaka siden 2009. Hun har udgivet flere artikler og en bog (2022) om perlesamlingen samt langdistancehandel med perler i bronzealderen. Studiet afslører forbindelser til både Indus civilisationen og ægæiske civilisationer, hvilket understreger at samtidens højkulturer var i kontakt med hinanden over store afstande og handlede livligt med hinanden. Ann har også arbejdet på arkæologiske udgravninger i Jordan og Qatar.  

Tekster fra menneskets tidligere historie er skrevet på alt fra klippesider til skildpaddeskjolde, fra lertavler til papyrusruller.  Som filologer er vi typisk interesseret i hvad en tekst kan fortælle os om fortiden. Men som arkæologer bør vi også interessere os for tekstens faktiske eksistens, dens fysiske karakteristika, hvorfor den er blevet bevaret, og hvordan den er blevet fundet. Med udgangspunkt i Geomapping Landscapes of Writing (GLoW), et treårigt forskningsprojekt ved Uppsala Universitet, introducerer Seraina Nett og Rune Rattenborg os til et nyt studie af den geografiske distribution af omkring en halv million kileskrifttekster, et studie som ved hjælp af computere og digitale tekstsamlinger sætter helt nye rammer for hvordan man kan studere tekster i et arkæologisk perspektiv.